Kostumer: Er du inviteret til udklædningsfest så sørg for et godt kostume

Jeg elsker at klæde mig ud. Det er som om, at jeg har endnu sjovere, når jeg hopper i et kostume og leger den onde eller gode fe, pirat eller zoombie. Jeg har det vidst fra mine forældre. Min mor har arbejde som pædagog og hun har tit og ofte et federe kostume end vuggestuebørnene, når der er fastelavn på hendes arbejde. Og min far fungerer som alles julemand med tyk mave, skæg og det hele.

Når det skal være nemt og hurtigt går vi på internettet og køber fulde kostumer, og det kan faktisk koste mindre end at få tøj i H&M. Somme tider nøjes jeg med at købe en paryk eller accessory (argh hvordan staver jeg til det) og opsnuser bagefter det øvrige i mine egne ting eller i genneren. Jeg har engang været udklædt som sørøver med min lillesøsters spraglede tørklæde, en slidt hvid skjorte fra Røde kors, sorte bukser, en flaske rom fra min kærestes barskab, min mors støvler – og så en sørøverpistol fra en kostume butik.

Dengang jeg var lille var jeg klart nok udklædt til fastelavn og engang jeg var 5 år, gik jeg omkring i min prinsessekjole og bare tæer hele sommeren. I dag griber jeg hver en lejlighed og hopper i kostumer til tyrolerfest, julehygge, halloweenfester, maskeballer og selvfølgelig fastelavn. Jeg må vidst snart få mig nogle arvinger, så jeg har muligheder for at tage til endnu flere udklædningsfester.

Den næste fest har 50’er Mad Men tema. Jeg mangler kun en 1950’er paryk til at dække over mit ikke så 1950-er agtige hår. Kostume? Dét har jeg skam helt styr på.